I starten af 1920’erne begyndte man for første gang at tilsætte bly til benzin, fordi det kan give bilmotorer flere hestekræfter. Men allerede et par år senere stod det klart, at det måske ikke var så smart. En arbejder på en Standard Oil-fabrik i New Jersey var begyndt at se syner, og snart løb han forvildet rundt på fabrikken, mens han skreg af rædsel. Han blev overmandet og tvangsindlagt på et hospital, men dagen efter var han død.
Senere samme uge døde yderlige fire af hans kolleger, og 35 af hans i alt 49 kolleger blev indlagt. Arbejderne fra andre afdelinger på Standard Oil-fabrikken var dog ikke så overraskede, for de vidste godt, at der var noget galt i den afdeling, hvor de var begyndt at tilsætte stoffet tetraethylbly. Faktisk kaldte de det laboratorium, hvor det blev produceret, for ”tossegas-bygningen”.
Efter Standard Oil-arbejdernes død kom der stor presseopmærksomhed på det nye bly, men opfinderen af stoffet tetraethylbly benægtede hårdnakket, at der skulle være noget problem. På et pressemøde hev han endda en flaske af stoffet frem og begyndte at vaske hænder i det foran journalisterne for at vise, at det var ufarligt. Hvad han ikke fortalte var, at han netop selv havde været indlagt for blyforgiftning.
USA’s største ekspert på de skadelige virkninger af bly og andre tungmetaller, professor Alice Hamilton, var dog ikke enig. Når man bruger bly, vil der altid opstå skadevirkninger, selv med de strengeste sikkerhedsforanstaltninger, advarede hun.
Bekymringerne om blyets effekter blev dog fejet af banen i nogle forskningsrapporter, som blev udført efter ulykken på Standard Oil. Rapporterne var igangsat og betalt af bilproducenten General Motors, som var med i projektet om at tilsætte bly til brændstoffet.
Ikke overraskende fandt rapporten, at der ikke var noget at være bange for. Protesterne forstummede, og siden har den blyholdige udstødningsgas været et usynligt men stort problem over hele verden.
Selvom mængderne af bly i udstødningsgassen er mindre end i den koncentrerede form, arbejderne på Standard Oil-fabrikken blev udsat for, er flere generationer i dag vokset op med at indånde en smule bly i luften hver eneste dag.
Meget tyder på, at det har givet skader på børnene, fordi børns hjerner er mere sårbare overfor blyet. Børn, der udsættes for blyforurening, kan blive permanent mindre intelligente end børn, der ikke udsættes for forureningen. Og samtidig tyder forskning på, at børn, der indånder bly, også generelt kan blive mere asociale som voksne.
I 1970, efter 50 år med blyholdig benzin, begyndte USA at sætte ind overfor en række former luftforurening. Blandt andet blev bly i benzinen nu forbudt. To årtier senere var en ny generation vokset op uden den konstante blypåvirkning, og samtidig viste statistikken, at voldelig kriminalitet begyndte at falde.
For at undersøge, om forbuddet mod bly var årsagen, sammenlignede økonomiprofessoren Jessica Reyes statistikker fra forskellige stater i USA. Staterne havde udfaset bly på lidt forskellige tidspunkter, og ved at sammenligne med hver stats kriminalstatistik, kunne Reyes konkludere, at omkring 56 procent af faldet i voldskriminalitet kunne tilskrives, at luften var blevet blyfri. Andre studier har også vist en sammenhæng mellem blyholdige vandrør og voldskriminalitet.
Mange lande begyndte at droppe blyet fra 1980’erne og frem. I Danmark skete det i 1994. Men mange andre lande fortsatte. Først i 1998 blev verdens lande endeligt enige om at stoppe med at bruge blyholdig benzin. Det skete med vedtagelsen af Aarhus-protokollen om tungmetaller. Aftalen trådte i kraft i 2003, og siden er det gået stærkt med at fjerne blyet.
Helt op til år 2000 var der stadig 86 lande, der fortsatte med det giftige stof. I 2016 var der kun et par lande, heriblandt Irak, Yemen og Algeriet, der fortsatte. I juli i år blev Algeriet så sidste land, der stoppede 100 års alvorlig blyforurening.
Kilde: Verdens Bedste Nyheder
